John Andersen. Arkitekt, forfatter, foredragsholder og eventyrer
Alle foredrag tilpasses de forskellige behov, hvor både indhold, pris og tid aftales i hvert enkelt tilfælde
Kontakt:
1. Kajakekspeditioner rundt om Grønland
Fortælling om Grønlands fantastiske natur med en unik befolkning fra nord til syd og øst til vest.Målet for kajakekspeditionerne har ikke været at slå rekord om at være den første eller hurtigste. Grønlands natur kan være meget barsk og hvis man ikke lytter til naturens åndedræt kan det let gå meget galt. På de 6 store rejser rundt om Grønland over en periode på 6 år, har vi ikke returbillet, men er styret fuldstændig af naturens luner. Baggrunden for at anvende kajakken har bl.a. være at finde hidtil ukendte inuit bopladser langs de Grønlandske kyster. Betingelserne for os i dag er de samme som for hundrede eller tusinde år siden - hvor kan vi gå i land og hvor kan vi rejse telt. Så ligger de gamle tomter præcist der hvor vi er gået i land. Men kajakken åbnede også dørene hos den venlige og imødekommende befolkning. Rejserne er samlet fra flere bøger til en billedbog. ”Rundt om Grønland”, som udkom på Gyldendal i 2009.
2. En rejse over 1 år af den samme rute som Carsten Niebuhr gennemførte fra 1761- 67
En rejse over 1 år af den samme rute som Carsten Niebuhr gennemførte fra 1761- 67Frederik den 5. besluttede sammen med Bernstorff og den tyske professor Michaelis, at udsende en stor ekspedition til Arabia Felix med det formål at indsamle naturhistorisk og kulturelt viden om det vi i dag kalder Mellemøsten, med fokus på Yemen. Der var seks deltagere, to fra Danmark, to fra Sverige og to fra Tyskland. Den eneste som overlevede var Carsten Niebuhr. Da han kom tilbage til Danmark, skrev han en fængslende beretning om ekspeditionen. Det er denne rejse John Andersen har gennemført og skrevet om i bogen. ”Rejser til det Lykkelige Arabien” som udkom på Gyldendal i 2012
3. Silkevejen fra København til Istanbul og videre til Xian og retur
Fra april til september 2014 rejste John Andersen 27.000 km på motorcykel fra Danmark til Istanbul i Tyrkiet, Iran, Turkmenistan, Uzbekistan, Kirgistan, Kazakhstan, Kina og Sibirien, hvor han fulgte de gamle silkeveje. Målet var bl.a. at beskrive de mange karavanseraier (hoteller) som blev benyttet gennem 2000 år. I dag er de fleste ruiner, men især i Tyrkiet og Iran er mange restaureret og enkelte er indrettet til moderne hoteller. Opgaven var også at beskrive det nuværende liv og trafik på de historiske vej. Efter rejsen skrev John Andersen om rejsen i bogen. ”Silkevejen på motorcykel, 35.000 km fra Istanbul til Xian og retur.” Udkom i 2015 på Gyldendal.
4. På sporet af Vitus Bering
Fra april til medio september 2016 gennemførte John Andersen en motorcykelrejse fra Sct. Petersborg til Stillehavet, hvor målet og opgaven var at beskrive den historiske rejse som Vitus Bering fra Horsens foretog fra 1725 - 1743. Det var zar Peter den Store som ville have undersøgt om Sibirien var forbundet med Nordamerika eller om der var et stræde imellem. Samtidig ønskede han at få kortlagt de store ubeboede egne, for dermed at kunne udvide Ruslands territorium. Det var en spændende og i perioder en farefuld rejse, som Bering var udsat for.
John Andersen skrev efter hjemkomsten bogen ”En Motorcykeltur Gennem Rusland til Stillehavet.” som udkom på Gyldendal i 2017 om sin rejse med de mange oplevelser fra et enormt land med meget venlige og hjælpsomme mennesker. Men bogen handler også om den store betydning som Vitus Bering havde på Ruslands historie.
5. Ad støvede veje rundt i Sydamerika, med glimt fra Ernesto (Che) Guevara’s ”En motorcykeldagbog”
Beretningen fra en tre en halv måneds motorcykelrejse fra december 2017 til april 2018 med start i Buenos Aires i Argentina til Chile, Peru, Ecuador og Colombia, hvor John og hans motorcykel makker Bodil, fulgte Ernesto Che Guevaras legendariske motorcykelrejse i 1952. Foredraget handler også om det at rejse langt, 13.000 km. på motorcykel, om den storslået natur og ikke mindst om de mennesker de mødte på den lange rejse. John Andersen har skrevet bogen ”Ad støvede veje rundt i Sydamerika” som udkom på Mellemgaard i 2019. Bogens fokus beskriver den unge Ernesto Guevaras tid før han mødte Fidel Castro og hvor han da blev præget af revolutionens blodrus. I John’s bog er der passager fra Ernestos tankevækkende ungdomsbog, skrevet med kursiv tekst.
6. Nils Holgerssons rejse gennem Sverige
Selma Lagerlöf, fik i 1902 til opgave at skrive en ny læsebog til skolerne. Lagerlöf rejste rundt i det meste af Sverige gennem halvandet år for at indsamle både naturhistorisk og lokalhistorisk materiale. På rejsen til Lapland i 1905, tænkte hun på hvordan Rudyards Kipling i Junglebogen havde brugt en dreng i dyrenes verden til at beskrive almene menneskelige hændelser så det kunne forstås af skolebørn og voksne. Selma Lagerlöf fik den ide ́, at fortælle historien om en flok vildgæs og deres rejse gennem Sverige, hvor den uartige dreng, Nils Holgersson blev forvandlet til en lille dreng på størrelse med en tommeltot og herefter kunne sidde på tamgåsen Morten under flyveturene gennem Sverige. Med inspiration fra Nils Holgerssons rejse har John i 2019 og 2020 rejst 12.000 km på motorcykel rundt i hele Sverige og besøgt mere end 200 forskellige destinationer som Selma Lagerlöf har skrevet om i bogen.
Efter hjemkomst i september 2020 har John skrevet en ny bog ”Et motorcykeltræk gennem Sverige” (udkom juni 2021 på forlaget Topp) om denne fantastiske rejse, som handler om Sveriges storslået natur, om de mange store og mindre byer i hele Sverige og ikke mindst om mødet med de mange mennesker som alle har kunnet bidrage til historien.
Stemning i Gir telt, Mongoliet 2012