John Andersen. Arkitekt, forfatter, foredragsholder og eventyrer
Kajakekspeditioner rundt om Grønland
Fortælling om Grønlands fantastiske natur med en unik befolkning fra nord til syd og øst til vest
Målet for kajakekspeditionerne har ikke været at slå rekord om at være den første eller hurtigste. Grønlands natur kan være meget barsk og hvis man ikke lytter til naturens åndedræt kan det let gå meget galt. På de 6 store ekspeditionerrundt om Grønland over en periode på 6 år, har vi ikke returbillet, men er styret fuldstændig af naturens luner. Baggrunden for at anvende kajakken har bl.a. være at finde hidtil ukendte inuit bopladser langs de Grønlandske kyster. Betingelserne for os i dag er de samme som for hundrede eller tusinde år siden - hvor kan vi gå i land og hvor kan vi rejse telt. Så ligger de gamle tomter præcist der hvor vi er gået i land. Men kajakken åbnede også dørene hos den venlige og imødekommende befolkning. Rejserne er samlet fra flere bøger til en billedbog. ”Rundt om Grønland”, som udkom på Gyldendal i 2009.
"Børneekspeditionen" til Sydvestgrønland med mine sønner Aske og Ture samt børnebørn Robert (14 år), Karl (12) Anna Nova (10) og Emil (6)
Pressemeddelelse august 2017
Den kendte eventyrer og polarrejsende John Andersen, er netop kommet tilbage fra Sydgrønland, hvor han har været på en «mini ekspedition» sammen med sine to voksne sønner og fire børnebørn i alderen 6 til 14 år. Den tre ugers rejse gik til Nordboernes frodige og grønne Sydvestgrønland. Fra flyvepladsen i Narsarsuaq sejlede vi over til Qassiarsuk, hvor Erik den Røde bosatte sig i 985. Med tunge rygsække og fiskeudstyr gik vi over fjeldet til Tasisusaq og overnattede fem dage i telte ved en elv hvor der blev fanget ørreder på 3-4 kilo. Efter et par dage blev børnene lidt trætte af at spise fisk, men da mesterkokken Ture lavede lækre ørred frikadeller forsvandt dellerne hurtigt.
Hele den berømte lokalitet med Erk den Rødes hus og gård som centrum er sammen med 5 andre områder i nærheden blevet godkendt som verdensarvsområde. De store sten fortæller tydeligt om de vældige anlæg fra vikingetiden.
Johns spanske ven Ramon Larramendi (meget berømt eventyrer, men ikke kendt i Danmark) sejlede hele gruppen 100 km nordvest til is fjorden Qalerallit. Her igen teltlejr, vandreture i bjergene mellem rensdyr, ryper, ræve og frodige blåbær buske. Det blev også til en mindre vandretur på selve indlandsisen, det var børnene meget stolte over.
Den sidste teltlejr lå ud til Tunulliarfik fjorden (Eriks Fjord) ved Itilleq (Igaliku) Også her var der blåbær og masser af rørsvampe som var et herligt supplement til fiskeretterne. Den sidste nat blev vi vækket kl. 24 af en fåreholder, som sagde at der var en stor bjørn mindre en kilometer fra vores lejr med retning over mod os. Han foreslog at vi kunne overnatte i et nærliggende hus, hvor Qitora og John Larsen boede nogle dage. Det blev til en særlig oplevelse at være sammen med en grønlandsk familie, mens bjørnen luskede forbi vores teltlejr.
Noget af materialet fra oplevelserne i Grønland kommer med i John Andersens næste bog som bl.a. vil handle om de små, vestgrønlandske bygdesamfund.